Hvem opdagede det første grundstof?

Grundstoffer som guld, sølv, bly og kviksølv har været kendt i mange århundreder, og ingen ved, hvem der opdagede dem. De første sikre historiske vidnesbyrd for et grundstofs opdagelse stammer fra 1669, hvor den tyske alkymist og handelsmand Henning Brand opdagede og fremstillede grundstoffet fosfor i helt ren form. I sin jagt på at lave guld lod han en spand af sin egen urin stå og fordærve i flere dage, hvorefter han kogte den ind til en tyk pasta. Denne pasta blev nu kraftigt opvarmet, og dampene, der steg op fra den, lod han fortætte i vand. Efter planen skulle guldklumper nu samle sig i vandet, men i stedet fandt han en hvid, voksagtig substans, der lyste i mørket. Han navngav stoffet fosfor, som på græsk betyder lysende. Selv om det ikke var guld, han havde fremstillet, blev han alligevel rig på sin opdagelse. Han holdt nemlig opskriften hemmelig og solgte den dyrt til den tyske læge Johannes Daniel Krafft, der rejste rundt og viste det selvlysende stof frem for de europæiske hoffer. Moderne kemi opstod først med franskmandens Antoine Lavoisiers forsøg i 1770’erne. Med disse forsøg blev kemi en eksakt videnskab, og i løbet af de følgende 100 år fik man kendskab til snesevis af grundstoffer, som forskerne nu forsøgte at ordne efter deres egenskaber.

Ny serie: Indvandringen til Amerika

Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll