Hvor kommer traditionen med vielsesringe fra?

Vielses- eller forlovelsesringe fandtes i Romerriget, hvor de omtales af flere antikke forfattere. Plinius den Ældre taler således om jernringe, der skal symbolisere bestandighed, mens Juvenal skriver, at manden giver sin forlovede en guldring som tegn på ­troskab. Andre nævner ringe af messing eller kobber.

Ikke alle ringene var dog cirkelformede, selv om denne form uden begyndelse eller ende står for evighed og dermed troskab. Romerne havde også nøgleformede ringe som tegn på husfruens værdighed. Fingerringe har haft symbolsk værdi i hele middelhavsområdet – nok også tidligere end Romer­riget. Ringen optræder fx som tegn på tillid og venskab i Første Mosebog, hvor Farao sætter sin seglring på Josefs finger, idet han overdrager ham ansvaret for Egypten.

De romerske vielsesringe gik videre i den katolske kirke og spredte sig med kristendommen ud i verden. Ofte sad ringen på venstre hånds fjerde finger, der skulle være forbundet med hjertet.