Næsten uendeligt langsomme, men meget konstante bevægelser kan findes i tyktflydende væsker. Jo mere viskos, det vil sige træg, en væske er, desto langsommere vil den flyde. Således er viskositeten af ketchup omkring 50.000 gange større end vand. Men selv om alle ved, at ketchup kan flyde irriterende langsomt, kan det ikke nå ned på en hastighed, der ligger under en millimeter på et år. En god kandidat til det er derimod bly, der både er meget tungt og meget blødt. Det betyder, at vægten af eksempelvis et blytag efterhånden vil trække det nedad, så taget deformeres. Bevægelsen afhænger af mange ting, blandt andet temperatur og tryk, men en klump bly, der hænger frit i luften, vil bruge mindst 100 år på at strække sig til dobbelt længde. Alt efter klumpens størrelse vil det svare til, at den bevæger sig med en hastighed på mindre end en millimeter pr. år. Også i naturen kan det gå langsomt. Således flyder Jordens kontinentalplader med en hastighed på omkring fem centimeter pr. år, mens det centrale Canada hvert år løfter sig en centimeter opad.
Forskere og læger udvider værktøjskassen i kampen mod hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i nr.3.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.