Jernbaneskinner er lavet af stål, der er en lille smule elastisk. Derfor er det muligt at bøje dem. Skinnerne transporteres ud til et spor, hvor der allerede er lagt sveller, og sættes fast med donkraft, motorspil og kabeltræk. Man kan også anvende en såkaldt hydraulisk bukkemaskine, der er udstyret med et stempel i midten. Stemplet bukker kurver i skinnen, indtil den har den ønskede form. Det er først i denne proces, at skinnerne bliver bøjet. Der findes altså ikke skinner, der er højre- eller venstredrejede fra fabrikken på samme måde som Lego-skinner. Der er ikke lavet målinger på, hvor meget en jernbaneskinne kan bøje. Men i forbindelse med de sikkerhedstest, som producenten foretager, bøjer man skinnen i en vinkel på 45 grader ved at belaste den med en flere tons tung vægt. Denne prøve garanterer, at skinnen er tilstrækkeligt stærk. Det kan i øvrigt også ske, at jernbaneskinner bøjer af sig selv, når de ligger ude i sporene. Det skyldes Solens varme, der får skinnerne til at udvide sig. Bøjningerne – populært kaldet “solkurver” – er farlige, da de kan resultere i, at tog bliver afsporet. Jernbanemyndighederne har dog erfaring for, hvor solkurverne opstår, og på særlig varme dage sender de folk ud til de kritiske steder.
Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.