Hvordan opstår en tornado?

Tornadoer opstår kun, hvor der i forvejen er dannet en kraftig tordenbyge. Grundlaget for tor­den­bygens eksistens er varm luft, som suges ind i skyen og afgiver vanddamp til skydråber, der til sidst ender som nedbør.

Tordenbyger dannes i ustabil luft. En luftmasse er ustabil, når en lille opvarmning ved jordoverfladen kan føre en luftpartikel højt op i atmosfæren. På den nordlige halvkugle bliver ustabiliteten forstærket dér, hvor vinden drejer mod uret, og de kraftigste byger vil dannes netop i disse områder.

Tordenbygen fungerer som en selv­stændig maskine, hvor brændstoffet er varme og fugtighed. Inde i skyen drøner varm luft til vejrs, mens koldere luft med regn og hagl suser mod jorden. Under skyen trækkes der luft ind fra et stort landområde uden om bygeskyen, og store mængder luft lige over jordoverfladen samles her for at blive løftet opad.

Tornadoen skabes under tordenbygen, når rotationsenergien bliver koncentreret i luften under skyen. Er luften meget ustabil, får opstigningen en selvforstærkende effekt, som skaber selvstændige lavtryk, der drejer rundt om en fælles akse. Fanges denne rotation under det kraftige sug fra tordenskyen, opstår der en smal kanal, som luften suges igennem på sin vej op i tordenskyen.
På grund af hastigheden ved rotationsaksen falder trykket inde i kanalen, så fugtigheden fra den varme luft kondenseres til dråber. Dråberne gør tornadoen synlig, og når rotationen når jordoverfladen, farves torna­doen desuden af det mate­riale, som suges med op.