Hvordan opstår en tornado?

Hvad er det for kræfter, der pludselig kan få luften til at snurre rundt med høj fart?

Kold, tør luft i toppen af skyen og varm, fugtig luft i bunden gør luftmasserne ustabile. Resultatet er en kraftigt roterende luftsøjle.
CORBIS/POLFOTO & CLAUS LUNAU
Kold, tør luft i toppen af skyen og varm, fugtig luft i bunden gør luftmasserne ustabile. Resultatet er en kraftigt roterende luftsøjle.

Tornadoer opstår kun, hvor der i forvejen er dannet en kraftig tordenbyge. Grundlaget for tor­den­bygens eksistens er varm luft, som suges ind i skyen og afgiver vanddamp til skydråber, der til sidst ender som nedbør.

Tordenbyger dannes i ustabil luft. En luftmasse er ustabil, når en lille opvarmning ved jordoverfladen kan føre en luftpartikel højt op i atmosfæren. På den nordlige halvkugle bliver ustabiliteten forstærket dér, hvor vinden drejer mod uret, og de kraftigste byger vil dannes netop i disse områder.

Tordenbygen fungerer som en selv­stændig maskine, hvor brændstoffet er varme og fugtighed. Inde i skyen drøner varm luft til vejrs, mens koldere luft med regn og hagl suser mod jorden. Under skyen trækkes der luft ind fra et stort landområde uden om bygeskyen, og store mængder luft lige over jordoverfladen samles her for at blive løftet opad.

Tornadoen skabes under tordenbygen, når rotationsenergien bliver koncentreret i luften under skyen. Er luften meget ustabil, får opstigningen en selvforstærkende effekt, som skaber selvstændige lavtryk, der drejer rundt om en fælles akse. Fanges denne rotation under det kraftige sug fra tordenskyen, opstår der en smal kanal, som luften suges igennem på sin vej op i tordenskyen.
På grund af hastigheden ved rotationsaksen falder trykket inde i kanalen, så fugtigheden fra den varme luft kondenseres til dråber. Dråberne gør tornadoen synlig, og når rotationen når jordoverfladen, farves torna­doen desuden af det mate­riale, som suges med op.

Tornado Alley

Staterne Texas, Kansas, Ohio og Nebraska rummer det område, hvor de værste tornadoer opstår. Varm luft fra Den Mexicanske Golf mødes med kølig luft fra vest, der trænger ind øverst i luftmassen efter en tur over Rocky Mountains.

Ny serie: Indvandringen til Amerika

Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll