Hvordan virker Bluetooth?

Hvordan er det muligt at sende og modtage billeder og musik gennem luften med Bluetooth?

Headsettet sender trådløst til mobiltelefonen ved hjælp af Bluetooth-teknologien.
Getty Images
Headsettet sender trådløst til mobiltelefonen ved hjælp af Bluetooth-teknologien.

Bluetooth er navnet på en standard, der tillader elektronisk udstyr at kommunikere trådløst, så man slipper for kabler. Teknikken er hurtigt blevet meget udbredt, blandt andet fordi den kan overføre store mængder data med et uhyre lavt forbrug af energi.

Samtidig kan man med Bluetooth forbinde op til otte forskellige elektroniske enheder – den eneste betingelse er, at de fysisk befinder sig i nærheden af hinanden, da de mest almindelige Bluetooth-systemer har en rækkevidde på ti meter.

Kommunikationen foregår ved hjælp af radiobølger med en frekvens, der ligger mellem den, et tv bruger, og den, der bruges til kommunikation med satellitter. Bluetooth sender på frekvenser, der skifter 1600 gange i sekundet, og som alle ligger i intervallet 2,402 til 2,485 gigahertz. De mange frekvensskift sker både af hensyn til sikkerhed og for at undgå interferens med andre apparater.

De første udgaver af Bluetooth kunne overføre én megabyte i sekundet, men de nyeste versioner klarer op til 24 megabyte i sekundet. Uanset om det er musik, billeder, data eller lyd, der overføres, sker det som et digitalt signal båret af radiobølgerne. Bluetooth blev taget i brug i 1998 og er opkaldt efter den danske vikingekonge Harald Blåtand.

Ny serie: Indvandringen til Amerika

Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll