Hvorfor har vi årstider?

Hvad er grunden til, at den sydlige halvkugle har vinter, når vi har sommer på den nordlige?

Når årstiderne skifter, hænger det sammen med, at Jorden hele tiden flytter sig i forhold til Solen. Umiddelbart skulle man tro, at det blev varmest, når Jorden kommer tættest på Solen i sin ellipseformede bane, men sådan er det ikke. Afstanden mellem de to himmellegemer varierer nemlig så lidt i løbet af vores ét-årige bane om Solen, at den i praksis er uden betydning for temperaturen på Jorden. Grunden til, at årstiderne skifter, er Jordens hældning. Samtidig med at Jorden bevæger sig rundt om Solen, roterer den også om sig selv i en akse, der hælder ca. 23,5°. Pga. denne hældning skiftes den nordlige og den sydlige halvkugle til at pege mod Solen i løbet af Jordens kredsløb om Solen. Det oplever vi som årstider. Når Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle peger mod Solen, får vi mere sollys i løbet af døgnet. Den ekstra solenergi varmer jorden og luften op – det bliver forår og sommer. Et halvt år senere er Jorden nået om på den anden side af Solen, og nu er det den sydlige halvkugle, der peger lige mod Solen, mens den nordlige halvkugle ligger i skygge. Derfor bliver det forår og sommer i fx Australien og Sydamerika, mens vi har efterår og vinter. Hvis Jordens akse ikke hældede, ville vi få den samme mængde solstråling hver dag året rundt. Lokalt set ville det opleves sådan, at solen stod op og gik ned på samme klokkeslæt året rundt. Vejret ville ikke ændre sig, men føles forårsagtigt hele tiden på vore breddegrader. Under sådanne forhold ville livet her på Jorden være meget anderledes end det, vi kender. Mange dyrs og planters livscyklus er nemlig helt afhængige af, at årstiderne skifter.