De fleste bjerge er dannet i forbindelse med et sammenstød mellem to af Jordens såkaldte tektoniske plader. Hvis begge plader har et kontinent øverst, presses de op til langstrakte bjergkæder, fordi kontinenterne er for lette til at synke ned i den dybere og tungere del af Jorden.
Det sker bl.a. i Himalaya, verdens højeste bjergkæde, hvor det indiske subkontinent de seneste 50 millioner år har skubbet sig ind i det eurasiske kontinent. Sådanne bjerge dannes meget langsomt. Da Himalaya havde mest fart på, voksede bjergkæden formentlig kun halvanden centimeter om året.
Bjerge kan også dannes ved vulkanudbrud. Vulkaner findes, enten hvor én kontinentalplade dykker ned under en anden, som det fx sker mange steder rundt om stillehavspladen, eller ved såkaldte hotspots midt inde på pladerne som fx Hawaii-øgruppen. I forbindelse med vulkanudbrud kan der dannes bjerge på dage eller måneder.
Disse bjerge er dog langt mindre end Himalaya. Når visse vulkaner alligevel er ret høje, som fx i Andesbjergene, hvor de når op over 6000 meter, skyldes det, at de er dannet af gentagne udbrud over lang tid.
Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.