Kan mærkværdige sammentræf forklares?

12. maj 1943 blev skibet M/S Brand torpederet og sank. Ved roret stod kaptajn Reidar Helgesen. Selv samme dag blev jeg født. Jeg fik navnet Reidar Helgesen efter min far, selv om jeg er hans søn nummer tre. Så vidt vi ved, er der ingen forbindelse imellem de to Helgesen-familier, og det var først senere, jeg blev opmærksom på det mærkelige tilfælde. Findes der nogen teorier om den slags sammentræf?

De fleste har oplevet af tænke på en person, de ikke har set længe, for så at møde vedkommende på næste gadehjørne eller få en opringning fra ham eller hende to minutter senere. Ud fra en almen videnskabelig betragtning er der ikke noget mærkeligt i det. Der sker så mange begivenheder hver eneste dag, at nogle af dem nødvendigvis må virke fantastiske. Når folk bliver forundrede over at møde en gammel ven på gadehjørnet, glemmer de alle de gange, hvor de har tænkt på en bekendt uden at møde vedkommende. I virkeligheden er det et spørgsmål om matematik. Blandt de mange oplevelser, vi har, skal der statistisk set være nogle, som er meget usandsynlige. Derfor kan man også finde eksempler på sammentræf, der virker helt utrolige. Da skuespilleren Anthony Hopkins fik en rolle i filmen “The Girl from Petrovka”, baseret på en roman af George Feifer, prøvede han at købe et eksemplar af bogen. Den var ikke til at få nogen steder, men på Leicester Square undergrundsstation fandt han helt tilfældigt et eksemplar af “The Girl from Petrovka”, der var efterladt på en bænk. Da Hopkins senere under optagelserne til filmen mødte George Feifer, viste det sig, at forfatteren faktisk ikke selv længere havde et eksemplar af sin egen bog. Han havde glemt det sidste på en bænk på Leicester Square station.