Kan man forestille sig liv uden vand?

Astronomerne leder altid efter vand. Men kan man forestille sig, at organismer uden for Jorden kan overleve uden?

Astronomen Fred Hoyle lancerer i romanen ”Den sorte Tåge” en teori om, at der kan være liv i en såkaldt Bok-globule – en enorm gassky med en udstrækning på millioner af kilometer. Hoyles tåge er intelligent og kan styre gasstrømme i sit indre.
ESO
Astronomen Fred Hoyle lancerer i romanen ”Den sorte Tåge” en teori om, at der kan være liv i en såkaldt Bok-globule – en enorm gassky med en udstrækning på millioner af kilometer. Hoyles tåge er intelligent og kan styre gasstrømme i sit indre.

NASA har et mantra, når de leder efter liv i universet: Følg vandet. Og det er der en god grund til. Alle de livsformer, vi kender fra ­Jorden, kræver nemlig vand for at overleve. Ganske vist findes der organismer, som kan klare sig med meget lidt vand, men vi kender ikke nogen, der kan klare sig helt uden.

Alt liv, vi kender, er baseret på kemiske reaktioner, og vi kan ikke forestille os liv, der ikke bygger på kemi. Kemiske reaktioner kræver, at stoffer kan reagere med hinanden, og dermed at molekylerne kan bevæge sig frit. Den eneste måde, det kan ske på, er, at de organiske molekyler befinder sig i en væske – men denne væske behøver ikke at være vand.

Flydende ammoniak eller metan kunne måske være en erstatning, og det vil muliggøre liv på meget kolde kloder. Således er metan flydende ned til -182 grader celsius. Derfor skal vi ikke være for fokuserede på vand, hvis vi leder efter liv på Saturns store måne Titan, der har søer af flydende metan.

Spekulationer i liv uden væske

Science fiction-forfattere har spekuleret i livsformer, der ikke behøver vand eller andre væsker. Der er to gængse ideer, hvoraf den ene er baseret på, at man lidt overraskende har fundet komplicerede molekyler i de gasskyer, der findes overalt i Mælkevejen. Det har affødt spekulationer omkring liv i disse gas­tåger.

Men spekulationerne strander på, at gastætheden i de interstellare skyer er meget lav. Den anden mulighed er liv på neutronstjerner, baseret ikke på kemi, men på ultrahurtige processer, der styres af kernekræfter. Dette liv ville være grundlagt på elementar­partikler, der hele tiden dannes og henfalder. Så hvis livsformen findes, kan den nå at opstå, udvikle sig og forsvinde igen på sekunder.

Ny serie: Indvandringen til Amerika

Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll