Må mad med spinat ikke opvarmes flere gange?

Man skal ikke genopvarme mad med spinat eller persille, lyder husrådet. Men det er kun farligt, hvis man ikke renser grøntsagerne ordentligt eller afkøler maden forkert.

Jord og støv skal vaskes grundigt af spinatbladene, før maden tilberedes. Ellers kan resterne ikke genopvarmes.
Corbris/Polfoto
Jord og støv skal vaskes grundigt af spinatbladene, før maden tilberedes. Ellers kan resterne ikke genopvarmes.

Jeg har hørt, at mad tilberedt med spinat og persille kun må varmes én gang. Passer det?

Der er ingen risiko ved at spise genopvarmet spinat eller persille, hvis grøntsagerne inden kogning, bagning eller stegning er blevet vasket grundigt af, og madresterne efter middagen er blevet korrekt nedkølet.

Rester af jord sidder på bladene

Det velkendte husråd om, at man ikke bør opvarme afkølet eller frossen spinat eller persille og andre grøntsager med mange blade, skyldes, at der på de bladrige planter lettere kan sidde rester af jord, som bakterier gemmer sig i. Disse jordbakterier kan omdanne kvælstofforbindelsen nitrat til nitrit, hvis madresterne afkøles for langsomt eller opbevares for varmt.

Nitrit risikerer i store mængder at fremkalde indre kvælning hos mennesker, hvor børn under et år er særligt udsatte. Nitritten binder sig til kroppens røde blodlegemer og forhindrer dem i at bære ilt rundt i systemet.

Når først nitraten er blevet til den farlige nitrit, nedbrydes den ikke ved opvarmning, og det er derfor, det er vigtigt at komme af med jordbakterierne, allerede når retten tilberedes første gang. Så er der intet problem i at spise genopvarmet mad med spinat.

Ny serie: Indvandringen til Amerika

Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll