Vinddrevet køretøj slår fartrekord

202,9 kilometer i timen. Sådan lyder den nye verdensrekord for et vinddrevet køretøj på land. Rekordbryderen er den engelsk-designede The Greenbird, der på den udtørrede sø Lake Ivanpah i USA forbedrede den hidtidige rekord med 16,3 kilometer i timen. Den blev sat i 1999 af amerikaneren Bob Schumacher.

Richard Jenkins er manden bag The Greenbird, som næsten udelukkende består af kulfiber og har en vægt på 600 kilo. Den bevæger sig fem gange hurtigere end vinden, og hemmeligheden bag succesen findes i The Greenbirds specielle sejl, inspireret af flyvere og Formel 1-biler.

Designprincip som flyvinge

Sejlet minder om en lodret placeret flyvinge og er efter samme princip designet til at udnytte vinden til at bevæge sig fremad. Men hvor en flyvemaskine løftes opad og fremad, så bruger sejlet på The Greenbird vinden til vandret fremdrift.

Sejlet udnytter fænomenet “tilsyne­ladende” vind, som er en kombination af den “rigtige” vind og den “fartvind”, køre­tøjets fart skaber. Problemet med et sejl, både til lands og til vands, og uanset om det er fremstillet af kulfiber eller sejldug, er, at når vinden presser bilen fremad, dannes der fartvind, der presser mod sejlet. Og jo højere fart, desto større fartvind.

Udnytter den tilsyneladende vind

Fartvinden er rettet imod den rigtige vind, hvilket får den rigtige vind til at føles svagere, end den i virkeligheden er. Når sejlet vinkles helt nøjagtigt i forhold til vindens retning, kan den tilsyneladende vind udnyttes til at øge køretøjets fart til mere end vindhastigheden.

At udnytte den tilsyneladende vind har været lidt af et puslespil for designerne. Det har krævet adskillige finjusteringer af blandt andet de udriggere, der forbinder chassis og hjul, og af trykket i dækkene.

Jenkins’ næste mål er at slå fartrekorden på is. Det skal ske i den kommende vinter med et søster-fartøj til The Greenbird.