Vi har selv afsendt 18 budskaber

Vi lytter ikke bare. Vi sender også selv signaler ud i rummet. F.eks. har NASA sendt en gammel Beatles-sang ud mod Nordstjernen.

Det seneste budskab fra Evpatoria-teleskopet rummer bl.a. digitale fotos af kendte personer og steder.
R. Beck/AFP/Scanpix & AGE/Scanpix
Det seneste budskab fra Evpatoria-teleskopet rummer bl.a. digitale fotos af kendte personer og steder.

Det hjælper ikke kun at lytte efter signaler, for hvis alle nøjes med det, vil ingen få kontakt. Vi på Jorden har da også gennem SETI-forskningens første 50 år gjort opmærksom på os selv med hele 18 budskaber.

Det første blev sendt ud i rummet i 1974, da man skulle indvie det 300 meter store radioteleskop i Arecibo i Puerto Rico. Signalet var en binær kode, der var opbygget af 1679 nuller og ettaller. Da 1679 er produktet af de to primtal 23 og 73, er der kun to måder, man kan omsætte signalet til en tegning på, nemlig ved at placere tallene i 23 rækker og 73 søjler eller omvendt. Den rigtige løsning rummer bl.a. tegninger af mennesket, dna-molekylet og Solsystemet. Dette første budskab blev sendt mod den kugleformede stjernehob Messier 13, 25.000 lysår borte. Siden da er signalerne sendt mod mere nære mål.

Vi har også lagt beskeder på alle de fire rumsonder – Pioneer 10 og 11 samt Voyager 1 og 2 – der i dag er på vej ud af Solsystemet. Det mest udførlige budskab om Jorden fulgte med de to Voyager-sonder, der hver medbringer en plade med både billeder og lyde her fra Jorden.

100 år før vi kan forvente svar

Især russerne har været meget aktive med at sende her fra Jorden fra deres 70 meter store radioantenne i Evpatoria på Krim. Herfra er der sendt en lang række budskaber til stjerner i vores nabolag. Signalerne vil typisk være 30 til 50 år undervejs, så der kan meget let gå et århundrede, før vi kan gøre os håb om et svar. Præcis som Arecibo-budskabet er også de russiske signaler i binær kode.

De to seneste budskaber, vi har sendt, er fra 2008, og de er af lidt anderledes karakter. Den 4. februar 2008 sendte NASA en gammel Beatles-sang, “Across the Universe”, mod Nordstjernen 431 lysår borte. Det skete fra den 70 meter store radioantenne i Madrid, som er en del af NASA’s Deep Space Network.

Det nyeste budskab er sendt fra Evpatoria den 9. oktober 2008. Denne gang var målet ikke bare en stjerne, men en af de nyopdagede exoplaneter omkring den røde dværgstjerne Gliese 581 kun 20 lysår borte. Radiosignalet er en slags digital tidskapsel, der består af ikke mindre end 501 budskaber fra forskellige personer og grupper. Det tog omkring 4½ time at sende hele budskabet, der bl.a. rummede digitale billeder af berømte personer og udvalgte steder fra Jorden, fx Hillary Clinton og Edinburgh Castle.

Nye metoder mod Vestens største dræber

Forskere og læger udvider værktøjskassen i kampen mod hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i nr.3.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll