Meteorstorm formede Jupiters to umage tvillinger

De to jupitermåner Ganymedes og Callisto er næsten lige store, men bortset fra det er de så forskellige som nat og dag: Mens Ganymedes er en rigtig måne med sit eget magnetfelt, er Callisto blot en kugle af is og sten.

Forskellen skyldes, at Ganymedes er blevet udsat for en langt større varme­påvirkning end Callisto, men årsagen hertil har hidtil været en gåde. Nu mener planetforskere fra Southwest Research Institute i Boulder, Colorado, at have fundet forklar­ingen.

De to måner blev dannet, da Sol­systemet for 3,9 milliarder år siden blev bombarderet af en storm af kometer og asteroider, mener forskerne.

Callisto undgik de fleste af de meteorer og kometer, som Jupiter tiltrak sig i sin ungdom. Det skyldes Callistos bane langt fra den store gasplanet. Resultatet er, at Callisto i dag er en iskold måne uden nogen flydende kerne.

Da de genskabte stormen i en computer­model, kunne de iagttage, hvordan Jupiter med sin store masse tiltrak mange af de forbipasserende kometer og asteroider.

Ganymedes kredser tættest på Jupiter, så på vejen mod planeten stødte himmellegemerne oftere ind i Ganymedes end i Callisto, og det tilførte Ganymedes langt mere energi. Helt præcist fik Ganymedes tilført 3,5 gange mere energi end Callisto – mere end nok til, at Ganymedes’ is begyndte at smelte.

Da isen smeltede, blev dens indhold af sten og klipper frigivet og begyndte at synke ind mod Ganymedes’ kerne. Her drev varmen fra de radioaktive sten jernet ud af dem og dannede en flydende kerne, der kunne drive et magnetisk felt.

Mens disse markante ændringer skete på Ganymedes, forblev Callisto nærmest uændret, viser forskernes computermodel.