Universets udvikling

Side 1 ud af 18Næste
Galakser og sorte huller vokser i takt

01.02.2012.

Målinger fra røntgenteleskopet Chandra opklarer astronomisk gåde.

Læs mere
Forskere ser tilbage på tiden før big bang

IV nr. 14/2011 s. 52-53.

Flere og flere kosmologer taler om, at der kan have været universer før big bang. Nu bakker en af
verdens mest berømte fysikere op om ideen – og han mener endda at have fundet det første bevis.

Læs mere
Fremmede verdener

IV nr. 9/2011 s. 32-37.

Universet er fyldt med planeter. Mange af dem er på størrelse med Jorden, og en hel del kan huse levende væsner. Rumteleskopet Kepler har bragt jagten på exoplaneter op i gear, og der er ikke længere tvivl om, at der findes planeter som vores egen derude.

Læs mere
Der er noget galt med Solen

IV nr. 1/2011 s. 18-23.

Ny forskning tyder på, at Solen slet ikke er så stabil, som vi har troet. Antallet af solpletter har været nede i en bølgedal, og måske vil de forsvinde helt i en periode. Det er tegn på, at der er ukendte processer i gang i Solens indre, som kan have stor betydning for Jordens klima.

Læs mere
universets stærkeste energi

IV nr. 8/2010 s. 58-63.

I 2009 opfangede rumteleskopet Fermi et gammaglimt, der et kort øjeblik var det stærkeste lys på himlen. Strålingen var så høj, at den let kunne have steriliseret Jorden på en afstand af millioner af lysår. Men heldigvis var den meget længere væk. Glimtet var sidste hilsen fra en stjerne, som for syv milliarder år siden blev slugt af et sort hul i en fjern galakse. Det
er bare ét af de mange fænomener i det ellers usynlige univers, som teleskopet har vist forskerne.

Læs mere
Charterrejse i rummet

IV nr. 1/2010 s. 32-39.

Efter årtiers drømme bliver rumturismen endelig mulig for almindelige mennesker. En tur helt op i 110 kilometers højde koster en million kroner, men det er også den eneste begrænsning.

Læs mere
Fund af floddal på Mars antyder liv

24.11.2009.

Forskere mener, at chancerne for at finde liv på Mars er øget.

Læs mere
Gåden om Solens varme korona løst

IV nr. 16/2009 s. 28-29.

Den hede korona over Solens kølige overflade er som en varm gryde på et koldt komfur. Hidtil har
forskerne ikke kunnet forklare varmeoverførslen, men nye observationer afslører mekanismerne.

Læs mere
Orkan i Sol systemet

IV nr. 13/2009 s. 54-59.

Jorden er i farezonen, når ekstreme eksplosioner i Solens magnetfelt kaster energi som fra milliarder af atombomber ud i Solsystemet. I 1859 rasede en supersolstorm, som ville have fået nutidens globale infrastruktur og strømforsyning til at bryde sammen – og den næste kan komme i 2012.

Læs mere
Stjerner kan vokse sig gigantisk store

24.09.2009.

En modelstjerne har vist, hvorfor stjerner kan blive langt større end de burde ifølge lærebøgerne.

Læs mere
Nye satellitbilleder skal give os vejrudsigt fra Solen

IV nr. 17/2007 s. 24-31.

Nye billeder af Solen skal sætte os i stand til at lave mere sikre prognoser for rumvejret, så vi igen kan sende mennesket langt ud i rummet, til Månen og måske endda til Mars. Indtil da kan ingen astronauter føle sig sikre. De risikerer at blive ramt af den dræbende stråling fra et af Solens mystiske udbrud.

Læs mere
Skjult magnetfelt skaber kaos på Solen

IV nr. 16/2003 s. 42-51.

Det rumsterer på Solen som aldrig før. Gigantiske flammer vælder op fra overfladen, og solpletter så store som hele kontinenter breder sig overalt. Den voldsomme aktivitet skyldes enorme omvæltninger i et heftigt magnetfelt, der skabes af vilde processer i Solens indre.

Læs mere
skal fange antipartikler

IV nr. 4/2011 s. 60-63.

En uhyre følsom partikeldetektor er forskernes hidtil bedste instrument i jagten på
antistof og spor efter mørkt stof. Detektoren, som bliver fastmonteret på ISS, Den
Internationale Rumstation, skal medvirke til at løse nogle af universets største gåder.

Læs mere
Kæmpestjerne er kommet i kog

IV nr. 18/2010 s. 72-73.

Nye billeder viser, at materiale stiger op til overfladen af Betelgeuse. Fænomenet er ikke observeret før på andre stjerner end Solen og kan være tegn på, at Betelgeuse vil eksplodere som en supernova.

Læs mere
Hubbles afløser

IV nr. 2/2011 s. 36-41.

Hubble-teleskopet skal snart på pension, men James Webb-teleskopet står klar i kulissen. Teleskopet bliver i 2015 sendt 1,5 millioner kilometer ud i rummet, og det er så langt væk, at eventuelle fejl ikke kan rettes, når først det er sendt af sted. Derfor bliver teleskopet i øjeblikket testet i alle detaljer.

Læs mere
SOLENS MØRKE TVILLING

IV nr. 14/2010 s. 20-25.

Langt ude i Solsystemet bag en sky af kometer og meteorer gemmer der sig måske en kold tvilling
til vores Sol. Nemesis kaldes den, men hidtil har det eneste tegn på dens eksistens været en rytme
i nedslag af dræbende meteorer. Nu er WISE-satellitten gået på jagt efter det afgørende bevis.

Læs mere
Kunstværker fra Mars

IV nr. 14/2010 s. 62-65.

Mars er ikke bare en gold og ensformig klode. Tværtimod er vores naboplanet spækket med
fascinerende, fremmedartede og farvestrålende strukturer. Det har et højteknologisk kamera på NASA’s Mars Reconnaissance Orbiter nu dokumenteret igennem fire år med unikke billeder.

Læs mere
Sorte huller er sorte stjerner

IV nr. 12/2010 s. 38-41.

Selv om astronomerne har observeret mange objekter i universet, der svarer til forestillingen
om et sort hul, er det stadig usikkert, om de i virkeligheden findes. Teorien om de sorte huller
er nemlig ufuldstændig, og den får fysikkens love til at bryde sammen. Nu forsøger fire forskere at løse problemet med en ny teori om, at mange af de sorte huller er det, de kalder sorte stjerner.

Læs mere
Stjerner på afveje

IV nr. 9/2010 s. 60-61.

I Mælkevejens centrum ligger et sort hul, som river alt fra hinanden. Ikke desto mindre er der fundet
flere helt nydannede stjerner kun få lysår fra centrum. Deres eksistens er en gåde for astronomerne.

Læs mere
Hvad er mørkt stof?

IV nr. 7/2010 s. 58-63.

Den vrimmel af stjerner og galakser, vi kan se på nattehimlen, er i virkeligheden kun en lille del af
universet. Det meste består af mørk energi og mørkt stof. Siden opdagelsen af mørkt stof i 30’erne
har fysikerne funderet over, hvad det er opbygget af. Men først i de senere år er de takket være nye
eksperimenter og et par teoretiske saltomortaler kommet tæt på at forstå denne mystiske komponent.

Læs mere
Side 1 ud af 18Næste